sten med kontakt sort

Certifiseret coach, hvad er det?

 
Certificeret coach, hvad er det?

Titlen som coach er desværre ikke en beskyttet titel.
Alle kan kalde sig coach, hvilket gør markedet lidt broget. Der er ret meget skriveri i diverse aviser for tiden, og sidst har jeg set en artikel i ErhvervsBladet, mandag den 12. marts 2007, som netop gør opmærksom på problematikken om de dårlige coaches, der findes på markedet.

Der er faktisk virksomheder der spilder både tid og penge på en coach der er for dårlig, om overhovedet, uddannet. Før man starter et forløb hos en coach, er det derfor vigtigt, at man sikrer sig at det er en coach, der er certificeret efter (ICF) International Coach Federations etiske regler og standarder. ICF anses som det eneste sikre kvalitetsstempel i branchen.


Lidt historie - begrebet "coach" går tilbage til Ungarn og det 15. århundrede, og betyder oprindeligt karet eller hestevogn. En coachman (Kusk) styrede ikke kun hestevognen, men var også ansvarlig for pleje og omsorg for hestene og køretøjet. Senere i det 19. århundrede arbejdede man med coaching i en anden form for omsorgsforpligtigelser. Nogle amerikanske universiteter havde coaches, som var støttepersoner ved for eksempel eksamens forberedelser og til idræts konkurrencer. I det engelske og amerikanske sprog er en coach i dag betegnelsen for en almindelig træner, der beskæftiger sig med træningen af sportsfolk, både på det fysiske og på det mentale plan.

Personligt har jeg gennemført en certificeret professionel coachuddannelse ved Axept under ledelse af psykolog Birgitte Jepsen. Axept´s coachuddannelse er netop en uddannelse som er bygget op på definitioner og kernekompetencer formuleret af International Coach Foderration.