sten med kontakt sort

Personlig Coach

Hvad er en personlig coach?
Hvad kan en personlig coach tilbyde?
Hvem har brug for en personlig coach?
Hvad skulle jeg bruge en personlig coach til?
Hvorfor vælge en professionel coach?
Hvordan forgår det når man bliver coachet?

Det er bare nogen af de mange spørgsmål, der ofte dukker op i samtaler der drejer sig om coaching.

  

Hvad er en personlig coach?

En personlig coach stiller præcise og udfordrende spørgsmål, som får dig til at opdage nye sider af dig selv. Coachen kan genåbne skjulte eller undertrykte egenskaber og hjælpe dig til et nyt og rigere udgangspunkt i livet. Coachen sætter dig i fokus, og hjælper dig til at opnå dine mål. I coachingen handler det udelukkende om dig og din succes. Gennem coachingen hjælpes du til selv at finde et større overblik, mindre utilfredshed og dermed også bedre livskvalitet.

 

Personlig coaching folder thump

Hent folder som pdf 320k

  

Hvad kan jeg som personlig coach tilbyde?

Det jeg som coach kan tilbyde dig er, fortrolighed og absolut diskration. En samtale foregår altid i en rolig og afslappet atmosfære, hvor man ikke bliver forstyrret af telefoner eller andre personer. Du er hovedpersonen, og jeg har som coach tavshedspligt om samtalens indhold. Hos en coach kan du arbejde med alt hvad der har betydning for dig.

 

Hvem har brug for en personlig coach?

Alle sunde og raske mennesker der gerne vil have hjælp, til at nå de mål de har sat sig, og samtidig være i en indre balance. I den travle hverdag vi lever i, vil det blive mere og mere almindeligt, at man har en personlig og professionel coach.

Det kan være for at blive mere afklaret, over alle de mange spørgsmål der hele tiden kommer frem i dagens lys, og som man måske før har brugt sin partner og venner som sparringspartner i. Dermed ikke ment , at man nu ikke mere skal diskutere med sine venner og partner, men en professionel og coach kan med sit engagement, sin neutralitet, sin indsigt og sineredskaber være med til at få sat fokus, på netop det der er vigtigt.

Hvad skulle jeg bruge en personlig coach til?


Som personlig coach arbejder jeg med alle livets områder. Jeg arbejder med det der netop har betydning for dig, hvad du ønsker eller drømmer om at ændre og udvikle.

Det kan være:

Parforhold

 - Er dit parforhold kørt skævt eller står det på "stand by"?


Selvindsigt

- Få fokus på det der er værdifuldt for dig, konkretiserer mål, visioner, strategier og handling.


Jobskifte

-  Få overblik over dine muligheder.


Holde en tale

- Få modet til at holde dit livs tale.


Lederegenskaber

- Få klarhed over dine potentialer.


Sige fra

- "Nej" kan være et forløsende ord.


Tro på dig selv

- Så gør alle andre det også, udvikle og udfordre egne kompetencer.


Misbrug

- Er det et tema i din familie?


Vægttab

- Har du svært ved at holde motivationen.


Eksamensangst

- Tro på at du kan, håndterer forskellige daglige udfordringer og relationer


Studievejledning

- Du er ikke den eneste der synes det er svært.


Ryge stop

- I dag eller i morgen?


Stress

- Er du udbrændt og stresset, eller bange for at blive det?


Personlig udvikling

- Bliv hovedpersonen i dit eget liv, opnå større forståelse for egne roller, styrker og svagheder.


Hvorfor vælge en professionel coach?
Som certificeret professionel coach fra Axept ved jeg, hvor vigtigt det er, at man tager den person der ønsker at blive coachet alvorligt, at jeg kan bruge nogle gennemarbejdet "værktøjer" som virker. Når man vælger at gå til en certificeret professionel coach, har man sikkerhed for det ikke er en "plattenslager", men en seriøs coach, der tager sig selv og sit arbejde alvorligt. Når man vælger en professionel coach frem for en psykolog, kan det skyldes, at mange af de ting der ligger os på sinde måske ikke er så dybt problematiske, og at man ønsker et forfriskende syn på sagen af en coach der ser fremad, i stedet for bagud.

Hvordan forgår det, når man bliver coachet?
Du er hovedpersonen. Alle coach sessions starter med at vi aftaler rammen for coachingen, det vil sige, at jeg som professionel og personlig coach styrer forløbet, imens du tager ejerskab og møder respekt for det, der er dine mål. Vi snakker om, hvad du vil have ud af coachingen i dag. Hvor vigtigt er det for dig at nå dette mål? I løbet af coachingen kommer vi frem til, hvad du har brug for, hvad der skal til for at målet også kan udføres i praksis. Til sidst følger en præcis opsummering af, hvad du skal gøre nu, og hvad der er dit næste skridt. Derefter aftalen om det næste møde.

 

Venlig hilsen
Tine Bagger