sten med kontakt sort

Stresscoaching

Stress og stresshåndtering på arbejdspladsen

Stress er kommet for at blive, og derfor bliver vi alle også nødt til at tage det alvorligt. Stress skal stoppes i tide.


Stress er meget individuelt

Det som du kan oplever som stress, kan din kollega måske synes hun ikke kan leve uden.

Et eksempel på det er, hvis én person i en afdeling synes der er for lidt planlægning og at "alt flyder", mens en anden person med de samme arbejdsopgaver bliver stresset fordi vedkommende synes der er for meget planlægning, så der ikke er plads til kreativitet.

Begge kan få stress, og begge personers stress skal tages lige alvorligt.


Stress kommer snigende, ofte gennem flere måneder eller år

Stress er en hormonel tilstand. Ved stress får man stresshormoner i kroppen. Under normale tilstande får man forholdsvis hurtigt stresshormonerne ud af kroppen igen, men ved længerevarende stress vil man have et konstant forhøjet niveau af stresshormoner. Det svarer til at man bliver ved med at hælde vand i et glas. Til sidst kan der ikke være mere vand, og det vil løbe over.

Når man er stresset vil man opføre sig anderledes end når man ikke er stresset. Man kan ikke "bare tage sig sammen." Alvorlig stress kan tage uger eller måneder at få ud af kroppen igen. Først når det er sket vil personen blive sig selv igen og kunne yde det samme som før stressen fik overtaget.


Signaler på stress hos medarbejdere og kolleger

Det er ikke altid let at observere at en medarbejder /kollega har stress, da man ikke direkte kan se det. Det er jo let at se når nogen har brækket et ben, men så let er det desværre ikke at observere stress. Stressen giver sig ofte til kende på en indirekte måde som for eksempel:

  • Psykiske ændringer
  • Adfærdsmæssige ændringer
  • Mere distræt / glemsom / kan ikke overskue ting
  • Overholder ikke aftaler
  • Kommer i sidste øjeblik Isolere sig
  • Faldende produktivitet
  • Mere syg end sædvanligt
  • Mangler fritidsinteresser
  • Lange arbejdsdage
  • Hyppige mails om aftenen og i weekender.

 

Den enkelte ting betyder ikke nødvendigvis, at en person er stresset, men det gør at man skal være opmærksom på om det kan være tilfældet.

Jeg har hjulpet både enkeltpersoner og virksomheder med at håndtere stress, såvel privat som på arbejdspladsen


Hvis dette er noget du kan nikke genkendene til, er du velkomen til at kontakte mig evt. på mobil 6128 9004
Venlig hilsen Tine Bagger.