sten med kontakt sort

HJÆLP jeg har en teenager!

 

Sådan er der mange forældre der tænker.
 

Nogen er så frustreret, at de også siger det højt. Det kan godt hjælpe at få luft, og finde ud af, at man ikke er den eneste der har en teenager, der ikke altid er lige medgørlig.

Bortset fra at det "tage trykket" et stykke tid, at finde ud af, at der måske er andre der er lige så eller måske endnu hårdere ramt af en hjemmeboende teenager. Så hjælper det ikke meget på familieidyllen i længere tid.

Men der er hjælp at hente.
Vi ved jo alle, at det ikke er let at være teenager. Nogle af os kan oven i købet huske, at det var en hård tid at komme igennem.

Sangen "ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn, både og hverken enten eller" siger næsten det hele.

Der er så mange ting de unge teenagere skal tage stilling til, og der er så meget vi som voksne forventer de gør og kan. Men samtidig med at de er i et indre kaos, fordi deres krop er ved at udvikle sig fra barn til voksen, og det i sig selv kræver en masse energi, så stiller vi voksne også nogle krav. Et krav som at de passer deres skole, er jo bare én ting.

Krav som at de deltager i hjemmet med rengøring, madlavning, tøjvask osv, er måske bare nogle af de ønsker forældre har, men som kan være svære at komme igennem med overfor en teenager der er "imod."


At teenagere har brug for meget mere søvn end voksne er videnskabeligt bevist. Det gør, at forældre også bør sætte et krav om at deres teenager passer deres seng. Et krav som til tider kan være svært for de unge at forstå. Forstå at deres hverdag bliver meget nemmere for dem selv og deres omgivelser hvis de får den søvn de har brug for. Alle bliver lettere sure og trælse, hvis de er trætte. Det gælder også teenagere, selv om de sandsynligvis vil påstå, at det ikke er fordi der er trætte, at de er imod, men fordi forældrene ikke har fattet hvad der er rimeligt.

Jeg mener, at det er rimeligt at stille krav også til teenagere.

Jeg mener at vi gør dem en bjørnetjeneste, hvis vi ikke stiller krav. Når de kommer ud i det "virkelige liv", vil de få sig en slem forskrækkelse, hvis der aldrig er nogen der har stille krav til dem.

Jeg ved at det kan være svært at komme igennem med det, man som forældre synes er det rigtige.

Jeg ved at det kan være svært at stille krav.

Jeg ved at det kan være svært at få mange skældud,

men jeg ved også, at det er nødvendigt at stå fast og at det kan læres.

 

Det første skridt er, at blive bevist om, hvordan man gerne vil være som forældre, og hvordan man gerne vil leve med en teenager i huset.
Det næste skridt er at finde ud af om man magter det selv, eller om det vil være en god íde at få hjælp til at få afklaret sine egne grænser.

Det vigtigste er dog at være en god rolle model!

Bor du sammen med en teenager, og er jeres forhold ikke altid lige som du kunne ønske det, er du meget velkommen til at kontakte mig. Vi kan så sammen finde ud af, hvordan jeg kan være til hjælp i jeres familie.