sten med kontakt sort

Forældre til teenager

 

Er man så heldig at bo i hus med en eller flere teenagere,
så ved de fleste, at det kan være en udfordring!


Det kan være rigtig hyggeligt og meget spændende. Som voksen ved man, at de unge teenagere under tiden burde gå rundt med et skilt på maven, hvor de står "lukket på grund af ombygning!"
De fleste forældre til teenagere har tænkt. "hvornår vågner de dog op?" Hvis man så prøver at tænke tilbage på dengang man selv var teenager ("hvis man kan tænke så langt tilbage" citat min datter) da synes de fleste nok, de havde styr på det hele og at vores forældre var alt for pylrede.
Vi havde måske nok styr på en del, men var det nu det hele vi havde styr på, og er der måske ikke løbet en del vand i åen siden dengang?

Efter min mening er det vigtigt at vi tager del i de unges liv, og at vi som forældre tager det ansvar det er, at guide vores teenagere den rigtige retning.
Man siger, hvis man ikke har nået at opdrage sine børn når de er blevet teenager så er det for sent. Dermed ikke sagt at når de så når teenagealderen, så skal man bare "lade stå til."
Det er vigtigt at man "tør" være voksen og tage ansvar. Man skal sige hvad man mener og stadig sætte de grænser man selv mener, er nødvendige for unge.
Lige fra børnene var små søgte de grænser,

- den 2 årige; "hvor meget, mel kan jeg smide ud på gulvet, før jeg bliver stoppet",

- den 6 årige; "hvor mange bøvser kan jeg lave, før jeg bliver stoppet."

Ligeledes vil den 15 årige, måske prøve hvor mange øl er det i orden jeg drikker.

Her er det vigtigt at man, som forældre og voksne, tør sætte de grænser, som de unge trods alt søger. Sætter man ingen grænser, vil de unge tro man er ligeglad med dem. Det er ikke nok at man siger at det kan de selv finde ud af eller "jeg tror på du selv kan styre det". Hvordan skal de finde ud af, hvor meget det er i orden at drikke, hvis ingen "gider" tage dem alvorligt.

Så er det jo en diskussion i sig selv om den 15 årige overhovedet skal drikke øl!