sten med kontakt sort

Mange forældre bekymrer sig om deres teenagebørn

Mange forældre bekymre sig om deres teenagebørn, enten er de for stille, for udfarende for provokerende, for selvstendige eller bare for meget ;)

Det er en kendt sag, at teenagetiden kan være en svær tid, for både forældre og for den unge.
Forældrene vil gerne hjælpe, udøse af egen erfaring og har svært ved at forstå at deres unge mennesker ikke gør og tænker lige som dem selv. Det er der mange gode fysiologiske forklaringer på, og skrevet tykke bøger om, hvorfor de ikke gør. At hjernen ikke er færdig udviklet før man er ca. 25 år er én af grundene, men derudover vil jeg ikke her komme nærmere ind på det.

Men for at komme tilbage til forældrenes bekymringer.
Måske er der grund til bekymring, i hvert fald set med forældre øjne.
Mange unge synes egentlig selv, det går da meget godt, eller har svært ved at sætte ord på, hvis de synes det måske kunne være bedre.
De hører ikke hvad deres forældre siger, måske fordi der er et ”filter” hvor ”forældre snak” ikke trænger igennem.

Måske det er her der skal andre til, f.eks. en coach?
Ved de unge mennesker at en coach har:


• tavshedspligt
•der ikke bliver skrevet nogen ”rapport”
•at forældrene ikke får noget at vide fra samtalen (selvom mor en nok så nysgerrig)
•at de unge selv finder frem til hvad de synes er rigtig og forkert
•at når mor (for det er oftest hende) synes at et besøg hos en coach kunne være en god ide, så er det faktisk for at hjælpe deres unge mennesker?

 

Mange af de unge mennesker som kommer til mig, sige efterfølgende "hvor er jeg glad for at have mødt dig, jeg skulle bare være kommet noget før, så havde jeg sluppet for mange unødvendige tanker"