sten med kontakt sort

Uretfærdig behandlet?

 
Føler du dig uretfærdigt behandlet?

Uretfærdighed... der er ikke ret meget der er mere dræbende for et godt arbejdsklima, end hvis man føler sig uretfærdigt behandlet.

Hvem har ikke prøvet at føle sig uretfærdigt behandlet?

Enten på sin arbejdsplads, i sin fritid, måske i det frivillige arbejde man er indvolveret i, eller i familien.

Hvis du er én af dem der siger "det har jeg aldrig prøvet" så tror jeg, du enten husker dårligt, eller er god til at fortrænge!

Hvad handler følelsen om uretfærdighed egentlig om?

Jeg mener at den handler om, at man ikke får sagt fra - eller til - på de rigtige steder.

Man kunne måske forestille sig en arbejdsplads, hvor der bliver lavet kaffe i et lille køkken, rundstykker om formiddagen og kage om eftermiddagen. Der er aldrig lavet en aftale om, hvem der egentlig skal stå for at holde køkkenet i orden. På arbejdspladsen er man ret gode til, at skiftes til at lave kaffe når der ikke er mere. Men at holde orden, det er man ikke så gode til. Det ender så med at Gurli er den der får køkkenet til at se ordentligt ud.

 

Gurli gør det:

fordi hun ikke regner med at andre gør det,
fordi hun bedst kanlide det ser pænt ud,
fordi hun altid gør det!

De andre kollegaer gør det ikke:

fordi det gør Gurli jo altid!

Faktisk er Gurli ked af at ingen andre, bare engang imellem, ordner køkkenet.

Derfor bliver Gurli mere og mere ked af det, og skuffet over sine kollegaer. Hun bliver efterhånden ked af at gå på arbejde, for hun føler at hun "bare" skal rydde op efter de andre. Hun følte sig mindre vær i forhold til sine kolleger.

Kollegerne kan godt mærke den dårlige stemning, og synes efterhånden at Gurli er blevet lidt sær og indelukket, men de tror at det har noget med hendes privatliv at gøre.

Havde Gurli nu bare fået sagt til sine kollegaer "jeg er ked af det altid er mig der ordner køkkenet, jeg kunne ønske mig at det er noget vi skiftes til." Så havde hun fået sagt fra, så havde hun fået fortalt sine kollegaer, at hun var ked af det, og at hun ikke havde lyst til at være den eneste der skulle ordne køkkenet. Gurli ville få sin selvrespekt tilbage, og de andre ville få en gladere kollega, stemningen på arbejdspladsen ville stige igen.

Tænk på hvor meget det kan ødelægge på en arbejdsplads, hvis bare én føler sig uretfærdigt behandlet.

 


At sige fra kan læres, at stå ved sine meninger kan læres.


Har du problemer i den retning, eller er det et problem på din arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte mig, og vi kan snakke om hvordan det kan løses ved hjælp af coaching, kurser, undervisning i kommunikation eller andet.