sten med kontakt sort

Vægttab eller is?

 

Vægttab eller is?

 

Jeg har altid været overvægtig. Jeg har også prøvet at tabe mig, og så tage det hele på igen, plus lidt mere. Jeg ved udmærket godt, hvordan man skal leve sundt, men hvorfor bliver jeg så ved med at spise den store pizza, enorme mængder slik i biografen og lørdagsbrunch med veninderne? Min undskyldning har været for hyggens skyld.

 

Da jeg kom til Tine, havde jeg en ordentlig portion nederlag med i bagagen. De nederlag resulterede i, at jeg var blevet ligeglad med at være overvægtig, for jeg hyggede mig jo. I bund og grund var jeg bange for at lide et nederlag til. Det værste var nok, at mine nederlag med mine kure havde medvirket til, at jeg så alle andre ting som nederlag. Tine gjorde det hurtigt klart for mig, at jeg ikke kan gå igennem livet uden nederlag. Det er der ingen, der kan. Men man kan opbygge nogle redskaber til at tackle nederlagene, så de ikke føles uoverskuelige.

 

Sammen med Tine opdigtede jeg en fiktiv situation, hvor jeg skulle stå overfor et svært valg. Situationen bestod i, at jeg var sammen med en veninde, det var sol og sommer og vi skulle spise is. Hun spurgte ind til, hvad jeg ville gøre: Ville jeg spise den store lækre flødeis eller ville jeg vælge et helt andet alternativ? I min verden ville jeg sige klart ’ja’ til den store flødeis, så det sagde jeg også til Tine. Men hvad ville konsekvensen så blive af det ’ja’? Tine hjalp mig med at visualisere, hvordan situationen ville være, hvis jeg valgte et andet alternativ til isen .

Måske at spise sorbet i stedet for flødeis eller at drikke en halv liter vand før isen, og så tænke sig om en ekstra gang. Alternativet virkede pludselig som et okay valg.

 

For hyggens skyld er den dårligste undskyldning, når det kommer til at synde og spise usundt. For det er altså ikke hyggeligt at være overvægtig. Derfor er jeg nu begyndt at tænke mig om, og tænke på alternativet. Jeg skal passe på mig selv, det ved jeg. Jeg skal også forkæle mig selv. Derfor laver jeg små overskuelige delmål hen ad vejen. Når et mål så er nået, så er der en præmie. Præmien kan være en is, men den kan også være en neglelak eller en anden ting, der ikke nødvendigvis giver plus på vægten.

De små mål giver sejre i stedet for de nederlag. Tine hjalp mig til at forstå, at jeg skal gemme de små sejre, tage dem frem og så fremkalde følelsen, jeg havde, da jeg nåede dem.

Tilsammen giver det overskud til at tackle de nederlag, som uundgåeligt vil komme i fremtiden.

 Venlig hilsen Susanne.