sten med kontakt sort

Når man står midt i en skilsmisse..

Når man står midt i en skilsmisse, så vælter det ned med ting, der skal gøres.
Et af de meget svære følelsesmæssige og også praktiske forhold,  der skal tages stilling til, er samværet med børnene.

Når man skal skilles og evt. har børn sammen, er det absolut nødvendigt for børnenes trivsel under og efter skilsmissen, at forældrene kan samarbejde.
Det er af stor betydning for alle, at skilsmissen bliver så smertefri som muligt.
Husk, det er ikke børnene, der har valgt skilsmissen, og at netop børnene vil binde jer sammen resten af livet. Så få det bedste ud af det, for alles skyld.
 

Her er nogle råd, som kan være med til at gøre det lidt lettere både før og efter skilsmissen:

  • Sørg for, at I kan blive ved med at tale sammen, - oprethold dialogen og undgå ”mudderkastning”
  • Lad være med at frygte, du blive snydt
  • Vælg at tro på, at din partner har gjort det bedste, han/hun kunne i situationen, på trods af dine skuffelser
  • Undgå at angribe og komme med beskyldninger
  • Giv udtryk for, hvad DU vil, og hvordan du har det, - hold bolden på egen halvdel
  • Lad være med at ”bruge” børnene mod din partner
  • Vær rimelig og undgå at blive grisk
  • Lad være med at straffe den anden med gengældelse

Vær opmærksom på, at det kan tage lang tid at komme over en skilsmisse, men hvis I formår at holde en god tone imellem jer, bliver det lettere.
Vær ærlig om det faktum, at du måske ikke kan løse konflikten selv, og at professionel hjælp kan være en mulighed.

Du er meget velkommen til at ringe og få en uforpligtende snak.