sten med kontakt sort

Eksamensangst - Unge studerende med eksamensangst tager beroligende medicin

 

Eksamensangst - Unge studerende med eksamensangst tager beroligende medicin.

Det har i den senere tid været meget oppe i medierne, at unge studerende med eksamensangst tager beroligende medicin, og at det smitter. Det vil sige at hvis en ung/teenager/ studerende har det dårligt med at gå til eksamen og derfor får noget beroligende medicin, så er det meget nemmere for andre unge at få den samme ide om, at han/hun også har brug for beroligende medicin.

Jeg siger ikke at ingen ung/teenager/studerende har brug for beroligende medicin i forbindelse med eksamen, men jeg mener i langt de fleste tilfælde er der bedre alternativer. Jeg mener det er meget bedre at den unge/teenageren/ studerende lærer at takle det at gå til eksamen.  At takle situationen så de får sagt og skrevet det de kan og ved, uden at gå i panik og glemmer alt.

 

Selvom nogen sikkert mener de har det så dårligt med at gå til eksamen, at de aldrig vil få lært at mestre situationen, så har jeg haft unge studerende i coaching som efterfølgende kan sige ”det kan læres” Unge som troede det var helt umuligt, men som efter eksamen kom og sagde, at de fik gode karakterer, fordi de ikke gik i panik lige inden de skulle ind til det grønne bord.

 

Lad mig hjælpe dig gennem den svære eksamens tid.