sten med kontakt sort

Eksamensangst - synes du det er svært at gå til eksamen?

 


Det er meget almindeligt at være nervøs, inden man skal op til en eksamen.


Nogle mener at man ikke kan præstere sit bedste, hvis man ikke er lidt nervøs før en eksamen. Og hvis man har sommerfugle i maven, kan det faktisk være med til at forbedre eksamenspræstationen.

Der er vel heller ikke nogen der har noget imod at være en lille smule nervøs eller måske snarere spændt. Problemet starter først når/hvis man bliver så nervøs eller angst, at man ikke længere kan koncentrere sig om at få lavet noget til eksamen, men måske går helt "i sort" og klappen går ned for ikke at komme op igen.

Det er absolut ikke let at lide af eksamensangst, og det kan også være svært at vide hvad man skal stille op med sin eksamensangst. Før i tiden gik nogen i terapi hvis de led meget af eksamensangst, men nu er det blevet mere almindeligt at konsultere en professionel coach for at få styr på eksamensangsten.

Der er mange årsager der kan forårsage eksamensangst:

  • Hvis man dumper eller melder fra til eksamen flere gange, kan det efterhånden udvikle sig til regulær angst for at gå til eksamen.
  • Hvis man har problemer med at strukturere sin eksamensforberedelse, så angst og bekymring tager overhånd, og derfor får svært ved at prioritere læsestoffet og adskille læsetid og fritid. 
  • Hvis man i eksamenssituationen oplever, at angsten for ikke at kunne huske det man normalt kan udenad, medfører et "black-out", og man fuldstændig glemmer hvad man skal sige.
  • Omgivelsernes/forældres forventninger til et godt eksamensresultat.


Nogle af de mere fysiske symptomer på eksamens angst kan være:

  • hjertebanken
  • svedeture
  • dårlig mave

Hvis der er noget af dette du kan genkende, kan du roligt ringe til mig og vi kan snakke om hvordan jeg kan hjælpe dig gennem
den svære eksamens tid.