Skip to main content

| Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Alle taler om stress, alle har en mening om stress

Alle taler om stress, alle har en mening om stress, men hvor mange tager stress alvorligt?

Rigtig mange ved noget om stress, men alt for mange ved ikke nok om stress.

Nogen har en opfattelse af at stress opreklameret, og at man bare kan tage sig sammen. Ordet stress bliver ofte brugt i flæng. Det er dog som regel af mennesker som ikke har følt stressen på egen krop.

Hvordan ved man så om man lider af stress eller om man ”bare” har travlt?

Det er helt individuelt, hvordan man oplever stress. Det er også helt individuelt, hvilke symptomer der viser sig. Der er ofte først når der sker en dramatisk, fysisk konsekvens, at stressen diagnosticeres.
Derfor er det vigtigt at man øger indsigten i stresssignalerne, så flere bliver opmærksomme, og så stressen spottes i tide.

Hvad kan være et forvarsel om stress?

Symptomerne på stress kan variere meget fra menneske til menneske, men mange gange vil stressen manifestere sig som: Muskelspændinger, hovedpine, rygsmerter, træthed, søvnløshed, svimmelhed, koncentrationsbesvær, kvalme, utilpashed, uoplagthed, mavepine, nedsat lyst til sex, nedsat eller øget appetit, ”klump” i halsen.

De mere følelsesmæssige tegn på stress kan være: nervøsitet, irritation, frustration, forvirring, vrede, angst, sårbar overfor kritik, følelse af utilstrækkelighed, skyld og skam følelse, lavt selvværd.

På længere sigt kan disse symptomer medføre øget risiko for hjerte-kar sygdomme, depression og flere andre alvorlige lidelser. Disse symptomer er kroppens måde at fortælle at den kører i ”over gear”

Jeg plejer at sige, at man skal forstille sig, man har et glas i maven, som der kan være et vist antal dråber i. Når glasset er fyldt, så løber det over.

Hvad er det der forårsager stress?
Stress opstår, når presset er for stort i forhold til de ressourcer/ krav/ forventninger, det enkelte menneske har. Man kan overbelaste sig selv en tid, og derved tære på kontoen, men på et tidspunkt kommer der en regning.

Hvad er konsekvensen af stress?

Et sted mellem hver 3. og 4. dansker lider af stress, men ikke alle har så alvorlige symptomer, at de bliver opmærksomme på at de er i fare gruppen. Man kan sagtens have stress igennem flere år, hvor man ignorerer de tegn fra kroppen, der fortæller at det går for stærkt i hverdagen. Ikke mange ved at ubehandlet stress faktisk kan være alvorligt, og at det i sidste ende kan medføre døden.

Heldigvis er det langtfra altid det går så galt, men risikoen er der, og statistikken siger den bliver hyppigere i fremtiden i Danmark.

Har du et eller flere at de omtalte symptomer, og har lyst til en snak, eller har du brug for at jeg kommer ud på din arbejdsplads og fortæller om stress, så kontakt mig og vi kan tale om mulighederne.