Parcoaching eller parterapi

Forleden havde jeg en kunde, der var utilfreds med sit ægteskab.

Da jeg så spurgte, hvad hun var utilfreds med, var svaret at det var kedeligt.

Hun mente ikke de grinede sammen længere, og de lavede ikke de sjove ting sammen, som de gjorde, da de var ny forelskede.

Hun mente, at alt gik op i børn, rengøring og arbejde, der var ikke tid til spontanitet. Hun var kørt så træt, at hun overvejede at gå fra manden.
En stor beslutning, fordi hun syntes at hendes ægteskab var kedeligt!

Jeg spurgte, om hun også var holdt op med at elske sin mand, men det var hun ved nærmere eftertanke ikke, hun var bare begyndt at kede sig og mente, at det ville blive bedre hvis hun var alene.
Hun mente også, at hendes mand stadig elskede hende.

Efter en halv times coaching var kvinden kommet frem til, at hun alligevel ville give ægteskabet en chance mere.
Hun var kommet frem til, at hun og hendes mand skulle lave nogle ting sammen, uden børn, de skulle give sig tid til hinanden. Kvinden var dog klar over, at det kunne hun ikke gennemføre alene, hun måtte have sin mand med på ideen. Derfor ville hun gå hjem og foreslå ham at komme med til parcoaching, så de sammen kunne finde ud af, hvordan de skulle komme videre i deres ægteskab.
Hun ville gå hjem og fortælle ham, at forskellen på parcoaching og parterapi er at man med coaching ser fremad mod nye mål, og ikke som med parterapi skal analysere hvorfor deres ægteskab var blevet kedeligt.

Kvinden havde indset at ægteskabet er noget der skal dyrkes, ellers så dør det, ved hjælp af parcoaching sammen med sin mand, ville hun gøre et alvorligt forsøg på at sikre sit ægteskabs overlevelse.